3D-printer

Effektiv og behovsbaseret levering af reservedele

Ønsker du særlige udstyrsfeatures til din Mercedes-Benz- eller Setra-bus? Eller har du brug for sjældent efterspurgte reservedele, som ikke altid er tilgængelige med det samme? Så tilbyder OMNIplus’ effektive og hurtige 3D-printede reservedelsproduktion en enestående fordel: I stedet for flere måneders ventetid tager anskaffelsen kun få dage. I øjeblikket er 40.000 busreservedele 3D-printbare – og antallet vokser løbende. Alle dele lever op til kvalitets- og produktionsstandarderne fra Daimler Truck AG og har samme funktionalitet, pålidelighed og holdbarhed som konventionelt fremstillede OMNIplus originaldele. Siden 2016 har Daimler Buses anvendt denne digitale produktionsteknologi – i plast, kunstharpiks, keramik eller metal, i certificerede processer.

Fremstilling på stedet – eller i egen regi
For en endnu hurtigere forsyning direkte hos kunden har OMNIplus udviklet et mobilt 3D-printcenter: en containerbaseret minifabrik, som fungerer som et industrielt produktionscenter på udvalgte serviceværksteder. Samtidig kan operatører via OMNIplus’ 3D-print licensshop købe certificerede licenser til egenproduktion og fremstille dele selv via et 3D-printcenter efter eget valg – præcis når de er nødvendige.

Reservedele "on demand" - globalt og på lang sigt
Dataposterne for alle komponenter, inklusive alle produktionsoplysninger, gemmes i det digitale lager og kan til enhver tid genbestilles ved hjælp af deres varenummer. Dette sikrer en hurtig, verdensomspændende forsyning af dele i årtier – uden lageromkostninger, med kortere forsyningskæder og et reduceret CO2-aftryk. Ideel til små produktionsserier og specialkonfigurationer, der ville være vanskelige at producere økonomisk med konventionelle metoder.

Oversigt over de vigtigste fakta

  • Langtidsholdbare reservedele i originalkvalitet – certificeret efter Daimler Truck AG-standarder
  • Hurtig, behovsbaseret reservedelsproduktion – på dage i stedet for måneder
  • On demand egenproduktion via certificerede 3D-printcentre
  • Ideel til små styktal og ekstraudstyr
  • Ingen lageromkostninger, kortere forsyningskæder, reduceret CO2-aftryk
  • Produktion på stedet mulig på udvalgte OMNIplus servicecentre
  • Stort set ubegrænset tilgængelighed af reservedele - verden over
  • 3D-printlicenser er tilgængelige online i 3D-printlicens eShop.