Arrangementer

Europas bedste busmekanikere

730 deltagere i BusTech Challenge 2019 hos OMNIplus

OMNIplus er garant for førsteklasses service til Mercedes-Benz og Setra busser. Førsteklasses service kræver førsteklasses mekanikere: Det er altid spændende, når de bedste af de bedste skal kåres hvert andet år.

And the Winner is: Joris Keymeulen. Den 51-årige belgier blev kåret som vinder af BusTech Challenge 2019. I alt 730 busmekanikere fra 17 lande dystede mod hinanden i konkurrencen. På andenpladsen kom schweizeren Remo Glanzmann foran Robin Sonfors fra Sverige.

Toppræstationer i teori og praksis
I ti år har OMNIplus kåret Europas bedste busmekanikere. De skal levere toppræstationer både i teori og praksis for at opnå de ærefulde topplaceringer i BusTech Challenge. Konkurrencen er inddelt i forskellige runder. Først skal deltagerne svare på spørgsmål i en krævende onlinetest, der tester den teoretiske viden. Vinderne i hvert land mødes derefter og dyster mod hinanden i finalen i tyske Neu-Ulm.

Her bliver de testet i deres praktiske evner. De skal f.eks. finde en fejl i et klimaanlæg på en bus, afhjælpe en fejl i elsystemet eller reparere automatgearkassen i en bybus. Medarbejdere hos autoriserede OMNIplus serviceværksteder i Europa kan deltage i BusTech Challenge.

Daimler Buses GmbH OMNIplus